MINDFULNESS TERAPI
Har du brug for støtte i en svær livssituation?
Efter et sygdomsforløb
I livet med kronisk sygdom
Som forælder til et sygt barn
Pårørende til et mennesker med sygdom
Ved stress og overbelastning
Måske er mindfulnessbaseret terapi noget for dig?
Mange oplever perioder med stress, uro og overbelastning. Et mindfulnessbaseret terapiforløb kan støtte dig i at skabe mere klarhed i din virkelighed.
Et mindfulnessbaseret terapiforløb er en kombination af samtaleterapi og mindfulness, hvor der er plads til både refleksion, nærvær og konkrete øvelser.
I forløbet arbejder vi med det, der fylder i dit liv lige nu. Det kan være stress, livskriser, bekymringer, svære relationer eller en oplevelse af at have mistet kontakten til dig selv.
Mindfulness kan være med til at styrke opmærksomheden på tanker, følelser og kropslige signaler, mens samtalen skaber mulighed for at undersøge mønstre, erfaringer og det, der opleves som svært.
Et terapiforløb hos Klarhed Terapi tager altid udgangspunkt i dine behov og tilpasses den situation, du står i.
Praktisk
Forløbet er til dig, der ønsker at træne mindfulness og samtidig arbejde terapeutisk med de udfordringer, du står i.
Forløbet bygger på mindfulnessbaseret stressreduktion (MBSR) og kombinerer mindfulnessøvelser med samtale og refleksion.
De ni mødegange giver tid til både fordybelse, træning og integration. Mellem mødegangene får du enkle øvelser via online ressourcer, der kan støtte dig i at integrere mindfulness i din hverdag.
- Du behøver ikke at have erfaring med hverken mindfulness eller terapi for at deltage.
- Prisen for hele forløbet er 4.500 kr. I efteråret 2026 udbydes der i alt seks pladser, som fordeles efter først til mølle-princippet.
- Forløbet foregår fysisk i Kaløgade 5, 1. sal, Aarhus C eller online via Zoom.
- Du er altid velkommen til en gratis forsamtale på 30 minutter, hvis du vil høre mere og finde ud af, om forløbet er noget for dig.
TILGANGE HOS KLARHED
MINDFULNESS
MINDFULNESS hjælper dig med at skabe større nærvær og ro i mødet med det, der fylder i dit liv. Gennem enkle øvelser træner du opmærksomhed, accept og evnen til at håndtere tanker, følelser og stress på en mere balanceret måde.
ET TRYGT RUM
Her får du et TRYGT RUM til at finde ro, overblik og nye perspektiver. Gennem terapien undersøger vi sammen det, der fylder, og skaber plads til større klarhed og forståelse. Så du på en nænsom måde kan skabe bevægelse i det, der sidder fast.
FOKUS
FOKUS handler om at samle opmærk-somheden om det, der virkelig betyder noget. Ordet fokus stammer fra latin [foci] og betyder både at stille skarpt, men også et ildsted, hvor mennesker samles omkring varme, fællesskab, næring og nærvær.
ONLINE STØTTE
Som en del af terapien får du adgang til ONLINE RESSOURCER i form af guidede øvelser du kan bruge derhjemme. Det gør det lettere at integrere redskaberne i din hverdag og støtte den proces, du arbejder med i terapien.
REFLEKSION
Efter hver session modtager du et kort REFERAT AF SESSIONEN, som du kan supplere med egne refleksioner. Det giver dig mulighed for at fastholde centrale indsigter og skabe et overblik over dit terapiforløb.

